Politiets nye grunduddannelse og på vej mod en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed
Som et led i politireformen er politiet i gang med en uddannelsesreform, der blandt andet gerne skulle betyde, at politiets grunduddannelse bliver godkendt (akkrediteret) som en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed.
Vi forventer, at principperne i politiets nye grunduddannelse bliver indført snarest muligt og senest i foråret 2012, og vi håber, at professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed bliver akkrediteret i 2013.
Vi vil her på hjemmesiden oplyse om, hvornår politiets nye grunduddannelse og en eventuel professionsbachelor-uddannelse i politivirksomhed træder i kraft.
Man skal stadig søge en stilling som politibetjent på prøve for at blive optaget på uddannelsen og begynde på Politiskolen.
Rigspolitiet har med virkning fra 1. januar 2010 ændret krav og prøver for at blive ansat som politibetjent på prøve på vej mod den nye grunduddannelse.
Det er nu et krav, at ansøgeren er fyldt 21 år, er dansk statsborger, er ved godt helbred, har normal hørelse og et almindeligt farvesyn og har kørekort til bil samt at ansøgeren har:
- gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX, EUX eller HF), eller
- erhvervsuddannelse + mindst 3 HF enkeltfag (dansk: A-niveau, engelsk: B-niveau og samfundsfag: C-niveau),
eller
- faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og det i øvrigt vurderes, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen. Rigspolitiet foretager en realkompetencevurdering. Ved realkompetencevurderingen vil Rigspolitiet vurdere konkret, om ansøgeren har et studiemæssigt niveau, særligt i dansk og engelsk, sammenholdt med en vis evne og flair for indlæring, der gør ham/hende i stand til i løbet af grunduddannelsen at opnå et tilstrækkeligt niveau til at gennemføre uddannelsen med et tilfredsstillende resultat.
Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren
- har de rette personlige egenskaber og holdninger
- er psykisk og fysisk robust, herunder har en rimelig højde,
- har et normalt syn,
- er ustraffet og vurderes værdig til den tillid og agtelse politijobbet
kræver,
- er studieparat og har gode evner til at lære,
- har gode analytiske evner,
- har gode mundtlige kommunikationsevner,
- er god til at skrive,
- har et godt kendskab til IT,
- er en rutineret bilist, samt
- er god til at svømme og til at yde førstehjælp.
Det er fortsat et krav, at optagelsesprøverne bliver bestået med tilfredsstillende resultat.
Ansøgeren skal ved prøverne blandt andet vise, at han/hun
- har de rette personlige kompetencer i forhold til politijobbet.,
- er studieegnet og har potentiale til at gennemføre grunduddannelsen
med tilfredsstillende resultat,
- kan matche et passende gymnasialt niveau i dansk, engelsk og
samfundsfag,
- har et tilfredsstillende fysisk potentiale til at blive en god
politibetjent, samt
- er helbredsmæssigt egnet til politijobbet.
Det skal bemærkes, at reformen af grunduddannelsen ikke er endeligt godkendt endnu. Denne orientering er derfor med forbehold for ændringer. Blandt andet kan antallet af uger i de fem moduler ændre sig og kan f.eks. variere fra hold til hold afhængig af afviklingen af ferie.
Vi vil her på hjemmesiden oplyse om de ændringer uddannelsesreformen medfører for krav, prøver og ansøgningspraksis for at blive ansat som politibetjent på prøve.
Læs mere om gymnasial uddannelse (studenterkursus, HF, HTX, HHX, STX og EUX) på www.ug.dk.
Her er en beskrivelse af indholdet i politiets nye grunduddannelse og det forventede indhold i professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed:
Politiets grunduddannelse er en 3-årig uddannelse, der består af 5 moduler, herunder 3 skolemoduler og 2 praktikmoduler. Skolemodulerne består dels af en række tværfaglige temaforløb, der tager udgangspunkt i en case, som omhandler en konkret politifaglig opgave, dels af en række redskabsorienterede kurser. På praktikmodulerne stationeres den studerende i en af landets politikredse, som forestår gennemførelsen af praktikforløbet.
Bemærk, at skoleperioderne er med SU (læs mere på su.dk), mens der er løn i praktikperioderne. Læs mere om lønnen under menupunktet: "arbejdsforholdene".
Modul 1
Skolemodul på Politiskolen
33 uger
Modul 2
Praktikmodul i politikredsen
22 uger
Modul 3
22 uger
Modul 4
Praktikmodul i politikredsen
22 uger
Modul 5
Skolemodul på Politiskolen
33 uger
Politiets virksomhedsområde kan inddeles i syv overordnede kompetenceområder:
- patruljetjeneste
- kriminalpræventivt arbejde
- efterforskning
- færdselskontrol og trafiksikkerhed
- sagsbehandling og –visitering samt vejledning og rådgivning
- ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver
- konflikthåndtering og magtudøvelse
Politiets grunduddannelse har som målsætning at kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstændigt som politibetjent inden for alle professionens overordnede kompetenceområder.
Uddannelsen rummer studieaktiviteter på skolemoduler og praktikmoduler indenfor seks overordnede fagområder:
- polititeori og –metode
- politijura
- anvendt samfundsvidenskab
- politipsykologi
- sprog og kommunikation
- videnskabsteori og -metode
De seks fagområder udgør tilsammen politiprofessionens vidensgrundlag. Fagområderne danner således tilsammen grundlag for de praktiske færdigheder og de personlige, sociale, intellektuelle og professionelle kompetencer, som den studerende skal tilegne sig og udvikle under uddannelsen. Inden for de forskellige fagområder arbejdes der med analyse af og refleksion over praksis med henblik på at udvikle en metodisk-systematisk og undersøgende tilgang til politiarbejdet.
De 11 temaforløb, der er nærmere beskrevet nedenfor, er tværfaglige og kan beskrives med en motorvejs-metafor. Motorvejen udgøres af en række grundlæggende politiopgaver af stigende sværhedsgrad, mens fagene kører til ad tilkørselsramperne, der hvor de passer ind i forhold til den konkrete, centrale politiopgave. Centrum for studieaktiviteterne er således praksisnære cases, der afspejler hverdagens komplekse politiarbejde suppeleret med de forskelligartede mere fagspecifikke indfaldsvinkler, der tilsammen danner videns- og færdighedsgrundlaget for at håndtere den konkrete situation på professionel vis. Temaforløbene følger altså politiopgavens logik frem for fagets logik.
MODUL 1 på Politiskolen (med SU)
Introuger
Forløbet gennemføres i løbet af de studerendes første tre uger på uddannelsen og har til formål at introducere de studerende til uddannelsens struktur, fagområder og pædagogiske tilgang samt at udfordre de studerendes umiddelbare forståelse af politiprofessionen og professionsetikken.
Tema 1.1. Fag og profession
Temaet har til formål at introducere de studerende til politiarbejdets formål, opgaver og metoder. Temaet indeholder således en introduktion til den rammesættende lovgivning og de grundlæggende teorier, begreber og metoder, der samlet set definerer politifagets kernefaglighed og udgør professionens vidensgrundlag. Temaforløbet afsluttes med en skriftlig opgave, der skal godkendes.
Tema 1.2. Trafikkultur
I temaforløbet arbejder de studerende med færdselslovens område med udgangspunkt i sagsbehandling af en selesag og spirituskørsel. I relation hertil studeres forskningsmateriale om trafiksikkerhed og politiets rolle i det tværsektorielle samarbejde, der har til formål at forbedre trafiksikkerheden i Danmark. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes bestået/ikke bestået.
Tema 1.3. Magt og autoritet
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling af hærværk, indbrud, ulovlige våben og narkotika. Endvidere studeres legemsindgreb (visitation), anholdelse og magtanvendelse, egen sikkerhed samt vidneafhøring. Temaet sigter endvidere på at give de studerende indblik i magtens mange udtryk og former samt skabe refleksion over de problematikker, der knytter sig til at være en del af den udøvende magt i samfundet. Forløbet skal således danne grundlag for, at de studerende udøver magt på en professionsetisk og -ansvarlig måde i forbindelse med Modul 2. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en synopsis, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Tema 1.4. Voldsomme hændelser og ulykker
I temaforløbet lærer de studerende at rykke ud til og sagsbehandle såvel færdselsuheld som dødfundne. Endvidere fokuserer forløbet på de psykiske reaktioner, som dødsfald og alvorlige ulykker kan medføre både for de implicerede parter og for de politifolk, der skal håndtere sådanne situationer. Politiets psykiske arbejdsmiljø og koncepter til håndtering af krise- og stressreaktioner står således centralt i dette temaforløb. temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Kursus i praktisk polititjeneste, del 1
Kurset retter sig primært imod patruljetjeneste, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge samt ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver. Kurset består af teori og praktiske øvelser indenfor uniformering, materielkendskab, radiokommunikation, magtmidler, branduddannelse, stressreaktioner, polititaktiske grundprincipper, makkermetode, første vogn på gernings-/uheldssted, psykisk syge, husspektakler og værtshusuorden.
Kursus i skydeteknik, del 1
Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer vedrørende politiets tjenestepistol og anvendelsen heraf til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på første praktikmodul. Kurset foregår primært på skydebanen og afvikles løbende under Modul 1.
Kursus i køreteknik og udrykningskørsel
Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer vedrørende køreteknik og udrykningskørsel samt anvendelsen af politiets tjenestekøretøjer til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på første praktikmodul. Kurset består af teori og praktiske øvelser på offentlig vej samt køreteknisk anlæg.
Kursus i førstehjælp og smitteforebyggelse
Kurset har til formål at give de studerende viden og færdigheder inden for trinvis førstehjælp, førstehjælpens 4 hovedpunkter, kunstigt åndedræt og hjertemassage samt den nødvendige viden om smitteforebyggelse herunder HIV og leverbetændelse, så de på Modul 2 er i stand til at mindske risikoen for pådragelse af infektioner og kan forholde sig til personer, der er smittede.
Metode- og formidlingsværksted, del 1
Metode- og formidlingsværkstedet sætter fokus på professionens teoretiske vidensgrundlag, vidensformer og metoder til udvikling af praksis samt krydsfeltet mellem teori, metode og formidling. Ugerne veksler mellem at behandle metodologiske og formidlingsmæssige problemstillinger. Metode- og formidlingsværkstedet har til formål at understøtte udviklingen af en undersøgende, vidensbaseret tilgang til professionen samt at præsentere forskellige redskaber til formidling af professionsrelevant viden.
Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 1
Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer vedrørende konflikthåndtering, magtanvendelse (herunder politiets fysiske magtmidler) og nødværge samt opnår en tilstrækkelig fysisk form til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på Modul 2. Kurset afvikles løbende under hele Modul 1.
Stationsuge i politikredsen
I stationsugen besøger de studerende den politikreds, hvor de skal gennemgå praktikforløb på Modul 2 og 4. Stationsugen har karakter af observationspraktik, hvor de studerende får et første indblik i politiarbejde i praksis.
MODUL 2 i politikredsen (lønnet praktikperiode)
Praktikforløb
Politiarbejdet i en politikreds er organiseret omkring tre søjler: Beredskabet, lokalpolitiet og efterforskningsenheden. Modul 2 er primært centreret omkring arbejdet i beredskabet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder indenfor områder som patruljekørsel, sagsbehandling, -visitering og rapportskrivning, rådgivning og vejledning, trafikkontrol, optagelse af anmeldelser samt udrykning og disponering. Den studerende deltager endvidere i det forebyggende arbejde hos lokalpolitiet. Under Modul 2 gennemføres 6 temadage med udgangspunkt i 3 obligatoriske emner (dødfundne, arbejdsulykker og udlændinge) og 3 emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Herudover skal de studerende arbejde med portfolio, udarbejde en synopsis, der tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, samt en skriftlig opgave vedrørende professionsetik.
MODUL 3 på Politiskolen (med SU)
Tema 3.1. Politiidentitet, organisation og etik
I temaforløbet lærer de studerende at efterforske og sagsbehandle færdselsdrab med flugt, og samtidig gribes tilbage mod tidligere lært stof, der sættes ind i mere komplekse sammenhænge og fordrer refleksioner over eftersættelse og trafiksikkerhed samt skønsmagt og professionalisme. Forløbet sætter endvidere fokus på politiets organisation og kulturelle fællesskab, som de studerende skal kunne forholde sig analytisk til. Temaforløbet skal som helhed understøtte en professionel, faglig identitetsdannelse hos de studerende med vægt på professionsetisk ansvarlighed. I forlængelse heraf skal de studerende tilegne sig redskaber til at håndtere konflikter internt på arbejdspladsen. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Tema 3.2. Politi, individ og samfund
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling af vold i nattelivet. I temaet behandles den juridiske samt den efterforsknings- og disponeringsmæssige side af voldssagen, herunder afhøring, vejledning og rådgivning af voldsofre. Samtidig skal de studerende arbejde med vold ud fra en samfundsvidenskabelig og psykologisk vinkel med fokus på tryghed og angsten for kriminalitet, herunder spørgsmålet om, hvordan politiet kan leve op til Politilovens krav om at virke for tryghed. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes bestået/ikke-bestået.
Tema 3.3. Danmark som demokratisk retsstat – også i et internationalt perspektiv
Temaforløbet skal skabe overblik hos de studerende over det internationale politisamarbejde og har særligt fokus på de forpligtelser, som dansk politi har i relation til internationale aftaler og konventioner, de forbindelseslinjer, der er skabt på tværs af landegrænser, samt de redskaber, man kan gøre brug af for at udføre politiarbejde på tværs af landegrænser. I relation til det internationale politisamarbejde behandler temaet sagstyper, der rummer grænseoverskridende dimensioner, herunder organiseret kriminalitet, trafficking og terrorisme. Forløbet behandler også de udviklings- og forskningsmæssige samarbejdsrelationer og netværk, der er etableret indenfor politividenskab og politiforskning.
Miniprojekt – skrives i forbindelse med tema 3.3.
Miniprojektet er et individuelt studieforløb med skriftlige fordringer. I forløbet skal de studerende arbejde selvstændigt med en selvvalgt problemstilling, hvor de kan vælge emne og materiale fra alt uddannelsesindhold, der ligger i det aktuelle tema eller før dette. Formålet er at få en forsmag på, hvad der kræves ved det afsluttende professionsprojekt, hvorfor miniprojektet i det aktuelle temaforløb skal gennemløbe de samme faser som i projektugerne på modul 5 blot i mindre målestok.
Kursus i praktisk polititjeneste, del 2
Kurset retter sig primært imod patruljetjeneste, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge samt ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver. Kurset består af teori og praktiske øvelser indenfor indsatsledelse, handlebane og simulatorøvelser (magtmidler), psykisk syge, postuddannelse (observation) samt ekstreme hændelser (katastrofer og terror).
Kursus i skydeteknik, del 2
Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om og fortrolighed med politiets tjenestepistol, dens anvendelse og virkning samt kompetencer til at anvende pistolen med rutine og overblik i komplekse situationer. Kurset afvikles løbende under hele Modul 3.
Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 2
Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets magtmidler og nødværge teknikker samt kompetencer til at anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer. Kurset afvikles løbende under hele Modul 3.
Kursus i efterforskning, del 1
Kurset fokuserer på efterforskningens lovgrundlag, herunder retsplejelovens bestemmelser vedrørende politiets efterforskning og de krav, der stilles til dokumentation, samt på grundlæggende efterforskningsmetodologi og -metoder, herunder efterforskningsveje, gerningsstedsadfærd og sporsikring samt kriminalteknik. Kurset tager udgangspunkt i en relativt kompliceret case vedrørende berigelse og våbenlov.
Metode- og formidlingsværksted, del 2
Metode- og formidlingsværkstedet sætter fokus på professionens teoretiske vidensgrundlag, vidensformer og metoder til udvikling af praksis samt krydsfeltet mellem teori, metode og formidling. Metode- og formidlingsværkstedet har til formål at understøtte udviklingen af en undersøgende, vidensbaseret tilgang til professionen samt at præsentere forskellige redskaber til formidling af professionsrelevant viden.
Kursus i professionsetik, del 1
Kurset fokuserer på centrale professionsetiske dilemmaer vedrørende magtudøvelse og magtanvendelse, politiets professionelle skøn samt de etiske fordringer, politiet som samfundsinstitution er underlagt. Endvidere indeholder kurset en introduktion til etisk teori og etisk argumentation, herunder forskellen på dydsetikken, deontologisk etik og utilitaristisk etik samt problemstillingen omkring objektive, subjektive og normative sandheder i politiarbejdet.
MODUL 4 i politikredsen (lønnet praktik)
Praktikforløb
Modul 4 er primært centreret omkring arbejdet i lokalpolitiet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder indenfor områder som efterforskning af borgervendt kriminalitet, forebyggelse og problemorienteret arbejdsmetode, sager om vold og narkotika samt særlovskriminalitet. Suppleret med disse aktiviteter gennemføres der i denne praktikperiode 6 temadage med udgangspunkt i 3 obligatoriske emner (grundlæggende efterforskning, vold og brand) og 3 emner, som politikredsens vælger i samråd med de studerende. Herudover skal de studerende arbejde med portfolio samt udarbejde en feltrapport med udgangspunkt i en praktisk problemstilling.
MODUL 5 på Politiskolen (med SU)
Tema 5.1. Forebyggelse
Forløbets formål er at kvalificere de studerende til selvstændigt at arbejde med forebyggelsesmæssige problemstillinger og indgå i tværfagligt samarbejde med andre myndigheder i forbindelse med forebyggende indsatser. Der lægges vægt på problemorienteret politiarbejde, forebyggelsesarbejdets empiriske og teoretiske vidensgrundlag samt metoder, der kan anvendes til effektevaluering i forbindelse med forebyggende arbejde, herunder kontrollerede eksperimenter og metodik i forbindelse med evaluering og evidensbasering. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Tema 5.2. Udsatte grupper, subkulturer og misbrug
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling i forbindelse med mistænkeligt dødsfald samt vold i hjemmet og omsorgssvigt (social rapport). Forløbet sætter fokus på de problemstillinger, der knytter sig til politiarbejde i socialt belastede områder og blandt udsatte grupper i befolkningen. Temaforløbet behandler emner som: Nærpoliti, narkotikakontrol, balancen mellem håndhævende og tryghedsskabende arbejde i socialt belastede områder, fattigdom, psykiske lidelser, misbrug, omsorgsvigt og vold i hjemmet samt subkulturer. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Tema 5.3. Politi og kulturel mangfoldighed
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling og efterforskning af gaderøveri med unge mænd som både gerningsmænd og ofre. I forløbet arbejdes indgående med at forstå forholdet mellem politiet og etniske minoriteter i Danmark med særlig vægt på etniske minoriteters livsvilkår og disses sammenhæng med kriminalitet. Samtidig sættes der fokus på diskriminationsproblematikken samt majoritets- og minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden og politiets pligt til at se bagom disse forestillinger, så deres møde med etniske minoriteter kan præges af forståelse og tolerance. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en synopsis, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Tema 5.4. Forbrydelse og straf, frihed og overvågning
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling af en overfaldsvoldtægt. Forløbet sætter endvidere fokus på politiarbejdets formål, funktion og metoder, og temaet griber tilbage til de spørgsmål og problematikker, der blev behandlet i Tema 1.1. Forløbet behandler endvidere grundlæggende samfundsmæssige spørgsmål omkring forbrydelse og straf, herunder straffens funktion og virkning samt overvågnings- og kontrolsamfundet. Formålet med temaet er således at runde grunduddannelsen af på en måde, hvor de studerende udvikler kompetencer i forhold til selvstændig kritisk refleksion over professionens formål, opgaver og metoder og disses sammenhæng med en lang række samfundsmæssige forhold, værdier og konflikter. Temaforløbet afsluttes med en politirapport og en skriftlig opgave, der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Kursus i efterforskning, del 2
Kurset tager udgangspunkt i en kompliceret case vedrørende brand. Kurset bygger videre på de færdigheder, der trænes i efterforskningskurset på Modul 3, og på den obligatoriske temadag på Modul 4 og fokuserer på legalitet, objektivitet, validitet og kvalitet i efterforskningen. Endvidere arbejdes der med efterforskningsmetodologi og -metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv. Kurset har til formål at udvikle selvstændige efterforskningskompetencer hos de studerende.
Kursus i professionsetik, del 2
Kurset fokuserer på komplekse professionsetiske dilemmaer vedrørende magtudøvelse og magtanvendelse, politiets professionelle skøn samt de etiske fordringer, politiet som samfundsinstitution er underlagt. Kurset går i dybden med etisk teori og etisk argumentation, og de studerende skal opnå kompetencer i forhold til selvstændigt at kunne tage stilling til professionsetiske problemstillinger og påtage sig ansvar for, at politiarbejdet udføres på en professionsansvarlig måde inden for rammerne af professionens lovgrundlag og professionsetikken.
Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 3
Kursets formål er, at den studerende vedligeholder indgående viden om og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets magtmidler og nødværge teknikker samt kompetencer til at anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer. Kurset afvikles løbende under hele Modul 5.
Metode- og formidlingsværksted, del 3
Metode- og formidlingsværkstedet sætter fokus på professionens teoretiske vidensgrundlag, vidensformer og metoder til udvikling af praksis samt krydsfeltet mellem teori, metode og formidling. Metode- og formidlingsværkstedet har til formål at understøtte udviklingen af en undersøgende, vidensbaseret tilgang til professionen samt at præsentere forskellige redskaber til formidling af professionsrelevant viden. På Modul 5 har kurset primært til formål at understøtte de studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.
Kursus i mobiltaktisk indsatskoncept
Formålet med kurset er at introducere de studerende til det mobiltaktiske indsatskoncept, der anvendes i forbindelse med større ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver, således at de kan deltage i større aktioner på en disciplineret, professionsansvarlig og –etisk måde.
Professionsprojekt
Det afsluttende professionsprojekt skal undersøge en praksisnær professionsfaglig problemstilling med videnskabelige metoder, således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Projektet skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over professionsudøvelsens og udviklingen af praksis.
Med forbehold for ændringer og endelig godkendelse. Rigspolitiet marts 2011. |
